Vi holdt også arrangementet i 2019
For andet år i træk inviterer Ringsted Go Klub til brætspilsdag i efterårsferien.
Samuraikrigerne spillede to spændende spil, Go og Shogi, som nu spilles af millioner af mennesker over hele verden. Også Othello er meget populært i Japan og har derfra bredt sig til resten af verden.
Vikingernes favoritspil hed Hnefatafl eller Nefatavl, som vi udtaler det i dag. Det var også populært hos samerne, som kaldte det Tablut. Spillet var uddødt i flere hundrede år, men er nu blevet genoplivet, og spilles både på vikingefestivaller og online via nettet.
Brug en dag i efterårsferien på at lære de fire spil!
Alle spillene har så enkle regler, at de kan læres på få minutter. Vi spiller Go på et lille bræt, som gør spillet enklere og meget hurtigere, og Shogi, det japanske skakspil, bliver demonstreret i miniudgaver, hvor brikkerne er forsynet med dyrebilleder, så det er nemmere at kende forskel på dem.
Du skal blot møde op, så stiller vi med spil og instruktører, som lærer dig at spille spillene.
Blandt instruktørerne er Søren Ohlenbusch, danmarksmester i Go, Torben Pedersen, ekspert i Shogi, Aage Nielsen, ekspert i Hnefatafl, samt en dygtig Othello-spiller. Sidste år var Geoff Hubbard, australsk mester i Othello, instruktør i spillet, men vi ved endnu ikke, hvem der kan instruere i år.
Gratis adgang, men husk at tilmelde dig senest onsdag den 14. oktober kl.12 til Peter Michaelsen, formand for Ringsted Go Klub, pmi@km.dk/5115 8849.
Arrangør: Ringsted Go Klub i samarbejde med Dansk Othello Forbund, Dansk Shogi Forbund og World Tafl Federation.
Se nærmere på klubber og forbunds hjemmesider, hvilke aktiviteter der er i de enkelte klubber og forbund. Link findes her under.
Vi laver en række forholdsregler for at undgå smitte med COVID-19 under arrangementet. Læs om det her: covid-28.august-samurai.pdf.
Last modified: