
Go er en tankesport og stammer fra Kina og er formentlig verdens ældste brætspil, hvor reglerne ikke har forandret sig gennem 2000 år.
Her på Ringsted Go Klubs hjemmeside kan du finde information om klubben og Go generelt.
Spil Go i Ringsted Go Klub
Vi mødes lørdage kl. 14:30 - 18 på Cafe Vivalidi, Sct. Hansgade 18, 4100 Ringsted.
Læs mere om klubben under Klubben/Voksne, hvor du også finder link til at tilmelde dig de enkelte arrangementer.
Klubben dækker geografisk hele Midtsjælland, Vestsjælland og Sydsjælland og alle er velkomne uanset erfaring.
Er du under 16 år?
Vi har en ungdomsklub, som spiller hver onsdag kl. 17 - 19 på Dagmarskolen i Ringsted, men pga. Coronasituationen er alle møder aflyst indtil videre.
Du kan læse mere om klubben under Klubben/Børn og unge.
Vi forventer, at kunne åbne igen i foråret 2021.
Vi passer på covid-19
Til trods for at en del medlemmer efterhånden har haft covid-19 har vi hidtil undgået at smitte hinanden med covid-19 i klubben. Dette håber vi skyldes at vi har fulgt vores egne retningslinjer for, hvorledes vi kan spille go med en minimal risiko for at smitte hinanden.
Disse retningslinjer kan du læse i covid-28-august.pdf
De bygger på de seneste Retningslinjer for genåbning af indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteterDesuden holder vi øje med https://coronasmitte.dk/.
Følg i øvrigt med om seneste opdateringer under seneste nyheder her på siden.
1. januar 2021
13x13 par-go ved vores "Samurai-dag" i efterårsferien 2020.
3rd Corona Cup 2021
8th March – 20th April 2021
sponsored by Jena International Go School and Nordic Go Dojo supported by Czech Go Association and European Go Federation.
The Corona Cup is an online Go tournament during times of emergency. The tournament is part of European Grand Prix 2021 series as Bonus Point C and is open to all players regardless of age, rank or nationality.
Læs mere https://www.eurogofed.org/tm/uploads/tournaments/Corona Cup2021 - 3 - EN.pdf
25. februar 2021
#2115
Referat af virtuelt klubmøde i Ringsted Go Klub, lørdag 20. februar
- Vi holder virtuelle klubmøder på Discord (https://discord.gg/xPnCTZaR) den lørdag 27. februar og lørdag 6. marts begge dage kl. 14:30. Den 27. februar prøver vi at slutte af med at spille sammen på en online server, dem som har lyst, og resten kan se på.
- Nicolai orienterede om de mange cyberangreb på foreningens Facebook side og dens emails.
- Nicolai orienterede om, at vi skal holde et ungdomsstævne i Go, når vi er startet op, og så snart Coronarestriktionerne tillader det.
- Peter orienterede om, at vi gerne vil deltage i "Kalundborg Middelalderfestival" den 28-29. august 2021.
- Ungdomsudvalget sigter efter at starte holdet op efter påskeferien. Holde nok et møde på en eller anden form i begyndelsen af marts for at aftale nærmere, hvis vi ved mere om restriktionerne.
- Vi skal lægge billet ind på lokale næste år til ungdomsgo og Peter foreslog en hverdag kl. 16:00 - 17:30. Vi snakker om tid og sted på ungdomsmøde.
- Vi vil gerne deltage i Ringsteds "Sommersjov 2021" for skoleelever i sommerferien, hvor vi laver nogle dage med Go. Henrik undersøger.
25. februar 2021
#2114
Cyperangreb på RGK
Ringsted Go Klub oplever i øjeblikket en række mystiske ting, som ikke har noget med klubben at gøre, så pas på.
RGK sender ikke pakker til medlemmerne på efterkrav, vi har ingen samarbejdsaftale med YouSee, vi beder ikke medlemmerne sende penge til alle mulige bankkonto, vi har ingen afdeling i Malaysia osv.
Vær derfor opmærksom på følgende ting:
- Vær opmærksom på at der står https://ringsted-go-klub.dk i browserens lokationsfelt. Hvis ikke, er det muligvis ikke vores side.
- Alle email til klubben sendes til adresser, der har formen navn@ringsted-go-klub.dk.
- Vores eneste gruppe på facebook er https://www.facebook.com/groups/ringstedgoklub.
Nogle af forsøgene er ganske godt lavet, så pas på.
Nicolai, 16. februar 2021
#2113
Ny mailing-liste for DGF
Da den gamle mailing-liste er gået tabt (pga. en længere historie involverende backup af domæner), har jeg oprettet en ny som kører gennem mailchimp.
Nyt er at man kan angive sin interesse for forskellige kategorier. Dvs. man kan f.eks. vælge om man er interesseret i invitationer til internationale turneringer. (Skriv gerne hvis I mener at der mangler en kategori)
OGGRE i stedet for TIGGER
Den sædvanlige TIGGER-turnering i Grenoble vil i år blive erstattet af en online-turnering.
Lær mere på https://grenoble.jeudego.org/tournoi-de-loggre-online-go-grenoble/
1. februar 2021
#2111
BGA Online Go Congress 2021
I anledning af det brittiske go-forbund holder generalforsamling arrangere de en række online-event fra den 20. februar til 7. marts, som man kan deltage i.
Man kan læse mere på http://www.britgo.org/bgaonlinecongress2021
1. februar 2021
#2110
Aarhus Oza
Dansk Goforbund og Aarhus Go Klub vil gerne invitere til Aarhus Oza – en online kupturnering, hvor der kæmpes om den 'Århusianske trone'. Oprindeligt var det tænkt som en klubturnering i Århus, men nu bliver det en online turnering for alle.
Turneringen starter i marts og kommer til at løbe frem til sommer, som en turnering hvor man selv aftaler spilletidspunkt med modstanderen. Mere information og tilmelding kan findes her: https://aarhusgoklub.wordpress.com/turneringer/aarhus-oza/
1. februar 2021
#2109
Ny europæisk Go server CGS er online
Den 23. januar 2021 kl. 18:00 åbnede en ny Europæisk Go server på internettet.
Den er blevet godt modtaget af nye spillere og der har i perioder været så mange samtidige brugere, at der har været performanceproblemer. Dette er der løsninger på vej til.
Det ser ud til at næste skridt med CGS bliver lancering af klienter til andre platforme. Da CGS er skrevet ved hjælp af Unity udviklingsmiljøet, så skulle det kunne køre på rigtig mange forskellige platforme meget hurtigt.
CGS – Color Go Server har en række visuelle features, som kan støtte nye og mindre erfarne Go spillere, hvilket andre online Go servere ikke har.
Udvikleren skriver: "Color Go Server, eller CGS, er en Internet Go server, der gør dig i stand til at spille Go mod andre fra hele verden i realtid og direkte fra din browser. Hovedformålet er at facilitere Go oplevelsen og læring ved at opdatere spillets design og tilføje nogle værktøjer, som gør reglerne nemmere at forstå."
Hovedfunktionerne er
- Kan visualisere indflydelse og territorier i realtid
- Visuelle temaer for enhver smag
- Kan fremhæve Atari
- Kan vise antallet af friheder
- Kan fremhæve Ko og illegale træk
- Kan vise det potentielle resultat i realtid
- Anmod om reviews af dine spil nemt
- Basale Go funtioner (spil, vær tilskuer, review, chat, grad, sgf, …)
- Tilgængelig på mange sprog
Jeg har været betatester og er oversætter af serveren til dansk. Så hvis i finder oversættelsesfejl eller lignende, så ved i hvem i kan skrive til.
Color Go Server:
https://colorgoserver.com/
Henrik Falk, 28. januar 2021
#2108
Corona bliver ved at være der
Så blev restriktionerne endnu en gang forlænget, hvilket betyder endnu flere aflysninger og udsættelser.
Selv om restriktionerne kun er blevet forlænget frem til 1. marts, regner vi ikke med at kunne afholde generalforsamling den 6. marts som planlagt.
Derfor vil vi finde et andet tidspunkt og muligvis på en anden måde end vi oprindeligt havde tænkt os.
Børnene får godt nok snart lov at komme i skole, men det er ikke sikkert at tankesport kommer til at åbne lige så hurtigt. Vi må se hvordan og hvornår vi kan komme igang.
I mellemtiden vil vi se på om der findes nogen digitale løsninger. For selv om alle er enige om at man skal mødes for at spille go, så træner de fleste jo på nettet. Derfor kan det være at vi kan finde en måde få en eller anden aktivitet i gang virtuelt.
29. januar 2021
#2107

General-forsamling
Vores generalforsamling er planlagt til at skulle afholdes lørdag den 6. marts, men er forsamlingsforbudet ikke ophævet inden da, kommer vi til at udsætte den.
En foreløbig dagsorden, regnskab, forslag budget med videre kan findes på vores hjemmeside.
Forslag til dagsordenen kan fremsendes til bestyrelse@ringsted-go-klub.dk frem til og med 26. februar.
Alle der har betalt kontingent inden den 1. marts har stemmeret, men der vil være offentlig adgang til generalforsamlingen. Det vil sandsynligvis kræve en tilmelding til generalforsamlingen for at kunne styre deltagerantallet, hvilket kan foretages på vores hjemmeside.
27. januar 2021
#2106
Hjælp klubben gennem corona-krisen
Det er blevet tid til at betale kontingent for 2021. Selv om klubben i øjeblikket er lukket på grund af forsamlingsforbudet håber vi at du vil betale kontingent alligevel for at støtte klubben.
Til trods for at der er ingen eller meget lille aktivitet og det har været sådan hele 2020 og det kommer til at fortsætte ind i 2021; så har vi stadig løbende udgifter. Derfor har vi brug for dit kontingent for at klubben kan overleve covid-19, så klubben stadig vil være der, når krisen er ovre.
Det er ikke dyrt. Det koster godt 20 kr. per måned for voksne, knapt 17 kr om måneden for unge mellem 15 og 18 år og knapt 9 kr per måned for børn.
Er du ikke medlem, men gerne vil hjælpe klubben gennem krisen, så den er der efter krisen, er der mulighed for at melde sig ind på vores hjemmeside. Så kan du benytte dig af klubben, når den åbner igen.
27. januar 2021
#2105
Restriktionerne fortsætter
Restriktionerne er blevet forlænget ind til den 7. februar, hvilket har medført yderligere aflysninger frem til denne dato (se Klubben/Voksne/Aktiviteter).
Det er ikke videre sandsynligt at restriktionerne vil blive ophævet den 7. februar. Jeg har derfor kigget regeringens genåbningsplan igennem og set, at klubben formentlig vil blive genåbnet i forbindelse med at 4. til 8 klasse kommer tilbage i skole og forsamlingsforbudet vil blive hævet fra de nuværende 5 til 10 personer.
Ungdomsklubben er foreløbigt sat til at åbne den 7. april og dette er en dato, der håb om at denne dato stadig holder, men det kan blive udsat endnu en gang, hvis instruktørerne ikke har haft mulighed for at mødes inden denne dato.
14. januar 2021
#2104
Nytårshilsen
Som I alle ved, har corona-pandemien sat sig præg på årets aktiviteter.
Vi håber, at situationen bliver bedre i løbet af 2021. Vi er dog allerede blevet ramt at aflysninger og udsættelser.
Ambassador's cup, som skulle have været afholdt først i februar er nu udsat. Der arbejdes på at den kan afholdes på et senere tidspunkt eller afholdes virtuelt.
Som det ser ud lige nu, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at en planlagt brætspilsdag i Ubby 20. februar vil kunne gennemføres.
Derimod skulle det gerne blive muligt at holde brætspilsdage i Ubby og Ringsted i skolernes efterårsferie 2021.
Vi vil fra bestyrelsens side arbejde på at gøre foreningen mere synlig i offentligheden.
Vores nye medlem Henrik Falk har for nylig gjort mig opmærksom på, at vi kan reklamere for klubben på portalen Boblberg, hvilket han vil gøre, så snart vi kan mødes fysisk igen. Hvis i kender til andre steder vi kan reklamere for foreningen, så vil Henrik gerne stå for det. Desuden er han i dialog med Ringsted kommune om at skabe et muligt fælles mødested/foreningshus/kulturhus for kommunens mindre foreninger.
Som det fremgår af Nicolai Ryges nyhedsbrev fra december, er der planer om at komme i gang med det vigtige børne- og ungdomsarbejde i form af en ungdomsklub for spillere under 16 år, som efter planen skal mødes på Dagmarskolen onsdage mellem 17 og 19.
Klubben skulle oprindelig være begyndt september 2020, men er som følge af corona-restriktionerne udsat til at starte i januar 2021. Disse planer er nu ogs blevet kuldkastet, men forhåbentlig kan vi snart komme igang med dette arbejde.
Som Nicolai nævner i nyhedsbrevet, er der planlagt generalforsamling i RGK lørdag den 6. marts kl.14.30 på Cafe Vivaldi. Vi håber at covid-19 tillader dette og at mange vil møde op.
Vi ved endnu ikke, hvornår det bliver muligt at spille go på Cafe Vivaldi, og det er på nuværende tidspunkt yderst vanskeligt at skrive ret meget om RGKs planer for 2021. Derfor skal du holde øje med vores hjemmeside, hvor vi vil lægge vores planer op efterhånden som vi får mere overblik over situationen.
Pas godt på jer selv!
Godt nytår!
Peter Michaelsen, Formand for RGK 13. januar 2021
#2103
Ny persondata-politik
På grund af corona-situationen er klubben begyndt at indsamle kontaktoplysninger på deltagerne i vores arrangementer. Disse kontaktoplysninger bliver slettet igen senest 2 måneder efter at arrangementet har fundet sted.
Disse regler er nu skrevet ind i vores persondatapolitik.
13. januar 2021
#2102
Corona-restriktioner fortsætter
Restriktionerne for at forhindre spedningen af covid-19 er blevet forlænget frem til den 17. januar, så derfor er alt aktivitet i Ringsted go klub aflyst eller udsat frem til denne dato.
Dette betyder at første gang vi kan mødes bliver den 30. januar såfremt der er kommet styr på smittesituationen til den tid.
Vi håber at kunne afholde bestyrelsesmøde denne dato, hvor vi vil diskutere den videre planlægning.
Det var meningen at Ungdoms-go skulle have været startet den 6. januar, men det fik vi aflyst inden vi nåede at annoncere det i dagspressen med mere.
Foreløbigt er alt aflyst januar måned ud, men vi vil få afholdt et møde snart mulig, hvor vi fået lagt en ny plan for opstart af ungdoms-go.
1. januar 2021
#2101
Nyt layout til hjemmeside
Hjemmesiden har ændret karater siden vi begyndte at lave vores hjemmeside. Det betød at den blev stadig mere rodet og svær at vedligeholde. Derfor giver jeg hjemmesiden et helt nyt layout i 2021.
Jeg håber at alle vil tage godt imod det nye layout.
Som sædvanligt kan man finde nyhederen fra 2020 under Historie/Arkiv/2020 til lige med nyhederne fra tidligere år.
Nicolai, webredaktør, 1. januar 2021
#2100

–En guide til Go fra en begynder– er en omfattende grundbog i Go skrevet af grækeren Haris Kopolos. Den dækker teori dækkende fra 30 kyu til omkring 9 kyu og er på omkring 200 sider.
Bogen er centrum for “Multilingual Go Book Project”, der går ud på at udgive og gøre en grundbog i Go tilgængeligt så mange sprog som muligt.
Bogen udkommer i en sort/hvid og en farveudgave.
Bogen er ved at blive oversat til dansk og efterhånden som hvert kapitel er oversat, bearbejdet og layoutet bliver det udgivet på projektets hjemmeside, hvor det ligger til download sammen med de indtil videre otte andre sprog.
Men det er også muligt, at downloade den danske version på Go Dojo Danmark: https://godojo.dk/en-guide-til-go-fra-en-begynder-af-haris-kapolos/
Første kapitel er nu tilgængeligt og indeholder en introduktion til Go og en gennemgang af de basale regler.
Hvis du vil læse mere om projektet eller downloade bogen på andre sprog, så er link til projektets hjemmeside: https://www.gobook.eu/
Henrik Falk, 17. december 2021
#2101
Covid-19-opdatering
Covid-19-situationen i Danmark er ikke god for tiden; og vi har fået en række restriktioner på det sidste, hvilket kommer til at påvirke klubbens aktiviteter frem til 1. marts.
Vores Nytårs-go 2. januar er aflyst. Om hvornår vi kommer til at genoptage vores almindelige klubaktiviteter er endnu uvist, men vi vil kigge på, det når vi kender situationen efter nytår.
Forsamlingsforbudet på 10 voksne kommer åbentbart til at gælde frem til mindst 1. marts. Dette betyder at alle større arrangementer før er aflyst, udsat eller afholdt online til efter 1. marts. Vi vil vende tilbage med næmere besked efter nytår.
Vi ønsker alle en god jul.
11. december 2020
#2054
Sponsorat til Go ungdomsarbejdet fra Korea
Det er med stor glæde, at Ringsted Go Klub har modtaget Go undervisningsmateriale af KSPO (Korean Sports Promotion Foundation) til brug for det kommende ungdomshold.
Vi har modtaget en stor demonstrationstavle, 20 sæt 19x19/13x13 brætter og sten, samt 10 undervisningsbøger.


Undervisningsmaterialet vil blive brugt af ungdomsholdet og til en kommende 19x19 turnering for unge, som afholdes så snart covid-19 restriktionerne tillader det.
Vi takker KSPO for sponsoratet, der kan være med til at hjælpe dansk ungdoms Go frem.
6. december 2020
#2053